Sådan downloader og installerer du Microsoft Office 2016, 2019, 2021 & 2024 på Mac.
I denne vejledning viser vi, hvordan du registrerer og downloader din udgave af Microsoft Office (2016, 2019, 2021 eller 2024).
Inden du begynder installationen er det vigtigt, at du afinstallerer din gamle Office-pakke, hvis du allerede har en installeret.
Brug din eksisterende Microsoft-konto (eller opret en ny), når du bliver bedt om det.
Trin for trin
Følg disse trin i rækkefølge for at aktivere og installere Office på din Mac.
-
1Log ind på din Microsoft-konto På setup.office.com
På Microsofts side bliver du bedt om at logge ind. Klik på “Log på” og brug din Gmail/Outlook/Hotmail-konto eller en anden Microsoft-konto.
Har du ikke allerede en Microsoft-konto, kan du oprette en ny ved at vælge “Opret en ny konto”.
-
2Indtast din produktnøgle Aktivér licensen
Når du er logget ind, bliver du viderestillet til siden, hvor du skal indtaste din unikke licensnøgle til Office 2016 / 2019 / 2021 / 2024.
- Kopier nøglen fra den e-mail, du har modtaget fra os.
- Indsæt den i feltet – vi anbefaler copy/paste for at undgå fejl.
Når nøglen er godkendt, bliver Office-licensen knyttet til din Microsoft-konto.
-
3Vælg område og sprog Download-indstillinger
Herefter kan du vælge indstillinger for installationen:
- Land/område – bliver normalt sat automatisk til Danmark.
- Sprog – du kan vælge flere sprog, men vi anbefaler dansk.
Klik derefter på Næste for at fortsætte.
-
4Download Office til Mac Installationsfil
Du bliver nu ført til den sidste side, hvor du kan downloade installationsfilen til Mac. Klik på knappen “Installer” eller “Download”.
Når filen er hentet færdig, åbner du den og følger anvisningerne i installationsprogrammet.
Tip: Hvis macOS blokerer installationen, skal du godkende appen under Systemindstillinger > Sikkerhed og anonymitet. -
5Log ind i Office-app’en Afslut aktiveringen
Når installationen er færdig, åbner du f.eks. Word eller Excel. Log ind med den samme Microsoft-konto, som du brugte på setup.office.com.
Derefter bliver din Office-pakke automatisk aktiveret, og du kan begynde at bruge den med det samme.
Får du problemer undervejs, er du altid velkommen til at kontakte Softwaredeal.dk supporten – så hjælper vi dig videre.